Er du DanZafe Gruppens nye Produktassistent?

Brænder du for produkter og stamdata?

Vil du sætte dit præg på fremtidens webhandel, og sikre fundamentet for DanZafe gruppens online platform?

I DanZafe gruppen, som består af virksomhederne DanZafe og Expertbeslag, søger vi en kollega, der kan være med til at udvikle og styrke fundamentet for vores online platforme. Her vil du være det naturlige bindeled mellem indkøbsafdeling og produktmarketing.

Mere en 50% af vores ordrer modtages i dag elektronisk – derfor har det afgørende betydning for fremtidens salg og ordremodtagelse, at produkt-stamdata er tidssvarende, beriget og opdateret.

Som produktassistent har du ansvaret for drift, og vedligeholdelse af vores produktdatabase og samspillet med vores webshops. Dine arbejdsopgaver er, i samarbejde, med indkøbsafdelingen, at sikre kvaliteten af stamdata i DanZafe gruppen.

Du sørger for at varer bliver oprettet i vores ERP system (Visma), gjort salgsklare til vores webshops. Herved sørger du for at berige med billeder og dokumentation således, at både salg og marketing kan udarbejde kataloger, og øvrigt markedsføringsmateriale.

Vi forventer:
•  Du har tidligere arbejdet med varesortimenter, og sammensætning af data fra flere forskellige kilder - det afskrækker dig ikke at arbejde med store mængder data.
•  Du er måske uddannet isenkræmmer, eller har erfaring fra lignende stillinger.
•  Du sætter en ære i at færdiggøre ting, og se det færdige resultat. Dine evner til at arbejde målrettet uden at lade dig forstyrre er vigtigt for dig
•  Du arbejder med øje for resultatet, og elsker at være ”hands on” med dine opgaver.  
•  Du er rutineret bruger af IT-værktøjer, særligt de mest gængse funktioner i Excel.

Vi tilbyder:
•  Et job i en ejer ledet virksomhed inden for låse og beslagbranchen, med 50 kollegaer og en klar strategi for fremtiden, hvor netop dine opgaver og resultater er afgørende for virksomhedens succes.
•  Du kommer til at indgå i et dynamisk team, hvor der altid er hjælp at hente fra kollegaer på tværs af ansvarsområder og afdelinger.  
•  Vi er personlige i vores tilgang til kunder og leverandører af huset, og vores fælles værdier og holdninger er vigtige i dagligdagen.

Er du interesseret?

Så send os hurtigst muligt din ansøgning, CV samt relevante dokumenter til Michael Petersen, mpn@danzafe.dk dog senest den 31. januar 2018. Vi behandler løbende ansøgningerne og kalder ligeledes løbende ind til samtaler.

Kontakt Michael Petersen for yderligere information på tlf. 4057 1325.


Om DanZafe.dk

DanZafe A/S er Danmarks største uafhængige sikkerhedsgrossist. Med udgangspunkt i vore kunders behov og ønsker, tilpasser og udvikler vi løbende vort sortiment og værdiskabende koncepter til gavn for vore kunder. DanZafe forhandler alle de kendte brands og varemærker til sikringsmarkedet.

Om kundeservice

Danzafe’s kundeservice er åbent i hverdagen mellem kl. 7:00 og 16:00. I dette tidsrum er du velkommen til at kontakte os med alle typer spørgsmål. Vores kunder er hos DanZafe A/S altid i høj prioritet, og vi ønsker at yde en høj og effektiv service på alle typer opgaver. I vores kundeservice vil du kunne trække på vores ekspertise indenfor mekanisk og elektronisk sikring, nøgle og tilbehørsprogram, RS8 låsesystemer, pengeskabe, værktøj, og meget mere. Vi glæder os til at høre fra dig.